|
| |
Erfaring som akvarist opnås alene ved at prøve at holde akvarium. Der er selvfølgelig hjælp at hente andre steder fra. Du kan hente
inspiration, viden og information fra
Der er skrevet rigtigt mange bøger om akvariehobbyen, men ikke alle bøger er lige gode. Nedenfor er der en beskrivelse af hvilke bøger
akvarieleks.dk anbefaler.
- Politikens akvariebog, Skrevet af Jens Meulengracht-Madsen.
ISBN 87-567-7762-0
Godt: Denne bog bør enhver akvarist, nybegynder som
erfaren, have læst mindst een gang. Den beskriver alt hvad der er værd at vide på en rigtig god måde. Akvaristikkens historie,
Akvariet og dens indretning Akvarietyper, Tekniske hjælpemidler, Belysning , Vandets kemi, Vandbehandling , Indretning og interiør.
Akvariemiljøer. Pasning og fodring . Adfærd og opdræt . Sygdomme
Mindre godt: Hvis du ønsker at læse mere om de enkelte fisk og planter, er du nødt til
at supplere bogen.
- Akvariet som naturligt levested, Skrevet af Mary Bailey og Nick Dakin. ISBN 87-7857-22-1
Godt: Bogen beskriver alt lige fra køb af akvariefisk til hvordan du kan opsætte dit
akvarium efter en bestemt biotop, og hvad du skal bruge af udstyr og planter. Desuden gode beskrivelser af belysning, filtrering,
vandkvalitet, opsætning af akvarium og ikke mindst pleje af fisk. Desuden er der mange flotte billeder.
Mindre godt: Bogen er meget overfladisk mht. beskrivelse af de enkelte fisk og
planter. Suppler derfor bogen med informationer fra andre bøger eller websites der beskriver akvariefisk og planter.
- Back to nature Akvarieguide, skrevet Kjell Fohrman. ISBN 91-89258-03-7
Godt: Gode flotte billeder af rigtigt mange ferskvandsakvariefisk. Desuden beskrivelse af fiskenes specielle behov samt
hvorvidt de enkelte fisk kan anbefales til begynderen eller den mere øvede. Derudover gode billeder og beskrivelser af de mest
almindelige planter. Giver et godt overblik mht. valg af fisk
Mindre godt: Meget overfladisk beskrivelse af andre forhold såsom opsætning,
filtrering. Beskrivelserne af fiskene er meget kort. Bogen skal ses som et opslagsværk til at få et godt overblik mht. om fiskene er
lette at holde, samt at se fiskene. Bør suppleres med andre bøger og informationer andre steder fra.
- Tropica Aquarium Plants, Forfatter, Tropica ISBN 87-986854-4-9
Godt: Beskrivelse og billeder af alle planter fra verdens største akvarieplante
gartner. Rigtig brugbart til valg af planter. Desuden beskrivelser af hvordan du kan undgå alger, inspiration til opsætning af
akvariet, belysning m.v.
Mindre godt: Billederne er tegninger, det ville være rart med rigtige billeder af
planterne. Det skal dog siges at tegningerne er flotte og vellignende.
- Aschehoughs store Akvarieleksikon, Forfatter Mary Bailey, ISBN 87-11-12409-1
Godt: Kommer omkring alt hvad der betyder noget for at blive glad for hobbyen. Desuden
er der rigtig gode beskrivelser af de forskellige familier af fisk som findes og plejen af disse.
Mindre godt: Kan godt virke lidt gammeldags på nogle områder. Der er meget lidt
beskrivelse af planter. Beskrivelsen af de enkelte fisk er en anelse overfladisk, da der er brugt mest plads på at beskrive den
enkelte art.
- Karpefiskene (barber, danio, rasbora, smerlinge m.fl., Skrevet af Hans Frey. ISBN 87-14-27604-6
Godt: Beskriver i dybden en stor del af de mest populære akvariefisk af barber, danio
(f.eks. Zebrafisk), rasbora (f.eks. Kileplet Barbe) og smerlinge. Bogen kommer ind på oprindelsesland, opdræt, krav til akvariet
(foder, belysning, vandkvalitet, temperatur m.v.) En bog fra 1973 der stadigvæk er rigtig god læsning den dag idag.
Mindre godt: De eneste billeder i bogen er sort/hvid eller tegninger. Det er også det
eneste der er at sætte en finger på!
Der er flere beskrivelser på vej....
| |
|