Akvarieleks.dk


Akvarieleks.dk Op

 

Er det nødvendigt med et filter, læs videre....

De vigtigste filtreringsformer.

  1. Jævnlig udskiftning af vandet

Selvom der er mange måder hvorpå du kan fjerne overskuds nitrat, er den meste effektive metode jævnlige vandskift. Det er rent faktisk en af de meste vigtige vedligeholdspunkter som du bør foretage en gang i mellem. Hvor ofte det er nødvendigt at foretage udskiftning af vandet, afhænger af  fisketætheden i dit akvarium, samt fiskenes krav til rent vand.

Du behøver ikke at skifte alt akvarievandet, da dette vil være for stor en forandring for dine fisk, og dermed vil det stresse dem.  Den bedste måde at finde ud af hvor ofte du børe udskifte en del af vandet, er ved løbende at teste vandkvaliteten. Alle akvarieforretninger har testkits du kan købe relativt billigt. Ved et nystartet akvarium bør du som minimum tjekke ammoniak og nitrit niveauet.

Vand test er den mest pålidelige måde hvorpå du kan måle hvor effektivt dit filter arbejder. De fleste siger at det er en god ide at skifte ¼ af vandet hver 14 dag, men mål nitrat niveauet for at finde behovet for vandskift i dit akvarium.  

Hvorfor filtrering?

Vandskift er ikke nok for at opretholde balancen i akvariet. Hvis du skal holde akvariet nogenlunde frit for kvælstof, er det nødvendigt med effektiv filterdrift. De 2 mest nødvendige er mekanisk og biologisk filtrering. Flere bruger også kemisk filtrering, hvilket dog er lidt vanskeligere og derfor for de lidt mere øvede. Kemisk filtrering er alene nødvendigt for at fjerne giftige affaldsstoffer fra vandværksvandet eller for at sænke PH, læs mere nedenfor.

 

  1. Biologisk filtrering.

Biologisk  filtrering bruges til at fremme vækst af bakterier der neutraliserer ammoniak. I naturen er der flere typer bakterier der nedbryder ammoniak til de mindre giftige bakterieformer, nitrit og nitrat.  Disse bakterier er ikke skadelige og er meget udbredt i naturen. Nitrit og nitrat er så udbredt at vi ikke behøver at tilføre dem til akvariet, da den naturlige cyklus i akvariet nok skal sørge for at de bliver dannet. Når der er ilt og ammoniak, vil bakterierne formere sig. Bakterierne vil fæstne sig på akvariet, sten, grus, ja stort set alle vegne.

Bemærk ordet filter endnu ikke er blevet nævnt, det skyldes biologisk filtrering alene kræver: 

  1. En overflade hvorpå bakterierne kan fæstne sig på,
  2. Tilstedeværelse af ammoniak
  3. Iltrigt vand

Det er jo meget enkelt, så hvad skal man bruge et filter til?

For at svare på dette er det nødvendigt at se på fisketætheden i akvariet sat op imod fisketætheden i naturen. Det er faktisk sådan at hvis du begrænser antallet af fisk til hvad den naturlige biologiske filtrering kan håndtere, behøver du ikke et filter. Desværre er det ikke muligt at holde ret mange fisk hvis du undlader at bruge et filter. Der er efterhånden udviklet en del biologiske filtermedier, med en såkaldt stor overfalde, hvilket sikrer stor bakteriekapacitet og dermed også at der afgives meget ilt til gavn for balancen i akvariet. Dette gør igen at det er muligt at holde flere fisk på et langt mindre område, end det er muligt i naturen.

  1. Mekanisk filtrering

Ammoniak kommer direkte fra fiskenes gæller, men også fra afføring og foder der ikke bliver spist, så husk ikke at overfodre. Hvis du selv har mulighed for at fjerne afføring og overskudsfoder inden det opløses i vandet, er du et skridt foran. Afføring og foder der ikke bliver spist, der hober sig op er ikke et kønt syn, men mekanisk filtrering hjælper dig med at minimere dette. Mekanisk filtrering sørger kort sagt for at synlige partikler fra akvariet minimeres. Mekanisk filtrering fjerner dog ikke direkte den opløste ammoniak. De fleste mekaniske filter medier fjerner derfor ikke de mikroskopiske bakterier og alger fra vandet.

Den mekaniske filtrering skal suppleres med ”støvsugning” af bundlaget med en slamsuger, samt fjernelse af døde planter etc. Støvsugningen kan passende gøres sammen med vandskift. Ved at slamsuge, fjernes overskudsføde og afføring, som ellers vil hobe sig op i gruset, hvilket er rent guf for snegle der vil blomstre op.

De mest udbredte filtermedier til mekanisk filtrering er filtervat, keramikrør og filtermåtter. Hvilken type der anvendes hvornår, fremgår tydeligt af de forskellige filtermærker der kan købes. Filter medie med små åbninger fanger fine partikler, men tilstoppes hurtigere. Et mindre filter vil tilstoppe hurtigere end et større filter, og desto mere beskidt et filter er, desto mindre partikler vil filtermedierne fange. Til sidst vil filteret være så tilstoppet at der reelt ikke er nogen vand gennemstrømning, derfor er det vigtigt jævnligt at efterse og rense filteret.

  1. Kemisk filtrering (for de mere øvede!).

Kemisk filtrering er kort fortalt, filtrering af opløst affald fra akvariet. Opløst affald eksisterer på molekyle niveau I vandet og findes I 2 generelle kategorier,  polar og  nonpolar. Den meste udbredte form for kemisk filtrering er vha. kulfilter, hvilket har den bedste effekt overfor  nonpolar affald, men fjerner også polar affald.

Aktivt kul produceres af kul der er behandlet ved høj varme og påvirkes af damp. Denne proces gør at kullet udvikler et stort antal af små porer der kan fange nonpolar affald på molekylær basis, ved at absorbere og ion udskifte. Derved fjernes farlige (tunge) metaller og organiske molekyler som er kilden til uønskede farver og lugte. Det er altså noget af en videnskab og brug af kul har en stor effekt på vandet, da det ændrer de usynlige elementer af vandet, så derfor er det en god ide at læse nogle bøger og spørge andre akvarister om råd, inden du anvender kemisk filtrering.

Vandet i Danmark er desuden rent nok til at det ikke er nødvendigt med kemisk filtrering. Kemisk filtrering og brug af aktivt kul, kan være nødvendigt for at påvirke PH, hvis der er valgt en biotop med lav PH værdi, som ikke findes ret mange steder i Danmark.

 

Ovenstående forklaring er ikke fyldestgørende men giver et fingerpeg om hvad kemisk filtrering er for en størrelse. Der  findes mange og bedre forklaringer på nettet, i bøger og spørg også andre akvarister om deres erfaringer.

 

Copyright © 2006 Akvarieleks.dk Senest opdateret: 17. januar 2011