Akvarieleks.dk


Akvarieleks.dk Op

 

Kort beskrivelser af forskellige biotoper med hårdt vand.

Grunden til at det er hårdtvandsbiotoperne som er valgt, er den at vandet i Danmark for det meste er hårdt. Men i store dele af Jylland er vandet dog blødt eller middelhårdt, hvorfor der også er beskrevet biotoper der kræver middelhårdt vand. Så inden du vælger akvariefisk/type kan du undersøge hårdhedsgraden i din kommune ved ved at rette henvendelse til kommunen, eller gå ind på deres hjemmeside. Se evt. også denne måling fra 2002, et "Hårdhedskort" over Danmark.

Nedenstående er alene appetitvækker, så du får et overblik og  en ide om grundbetingelserne for udvalgte hårdtvands biotoper. Der må henvises til bøger og andre hjemmesider for at få detaljerede beskrivelser.

Der er flere muligheder, blandt andet selskabsakvariet, læs mere her.

Afrikansk Flod (strømfald) (middelhårdt/blødt vand)

Zaire (Congo) floden  er den næst største flod målt I volume.  Langs de mange 1000 kilometer, snor floden sig igennem mange forskelligartede omgivelser. Denne biotop kan findes I andre afrikanske floder, og beskrivelser dækker derfor over strømfald for de fleste afrikanske floder.

Vandet:
pH: 7.0-7.5,

Hårdhed: 6-10 dH,

Temperatur: 25-27 C

Krav til Akvariet:
Vandet er meget iltrigt hvilket skyldes den turbulens der dannes af strømfaldet, derfor bør vandet I akvariet iltes meget kraftigt. Det er vigtigt at give rigeligt med fri svømmeplads, og brug nogle store sten. Bundlaget bør være fint grus eller sand. For at skabe kraftig vandcirkulation , placer en diffusor der kan købes som tilbehør til de fleste spand filtre, eller brug et power head i den ene side af akvariet.

Planter:
På grund af turbulensen I vandet er det ikke de bedste betingelser for planter, da det kræver de er fæstnet godt fast, eller plantes i læ for vandstrømmen.
Planter som er egnede er Bolbitis heudeloti og Anubias barteri var barteri samt
Anubias barteri var nana.
Fisk:Gøgemalle, fjerskæg maller(flere variationer)m.fl.
 


Tanganyika Søen (meget hårdt vand)

Vandet :
pH: 7.8-9.0,

Hårdhed: 12-20 dH,

Temperatur: 24-28 C

Krav til Akvariet:
Fyldt med sten, hvor der er masser af skjulesteder og grotter. Bundlaget bør være fint grus eller sand. Brug et effektivt filter der ikke skaber for meget turbulens i vandet. Det er meget vigtigt med jævnlige vandskift, da Tanganika Søens fisk er meget sårbare overfor forurenet/beskidt vand.

Planter:  Vallisneria Americana, Vallisneria gigantea, Vallisneria spiralis, er de eneste planter som typisk kan købes og som passer til biotopen. Derudover Anubias barteri var barteri samt
Anubias barteri var nana  og Java mos bruges, selvom om de ikke er en naturlig del af denne biotop.
Fisk: Tanganyika cichlider, Tanganyika Regnbuefisk.

 

 

Malawi søen (hårdt vand)
 
Vandet:

pH 7.8-9.0,

Hårdhed :10-15 dH,

Temperatur:24-27 C

Krav til akvariet:
Akvariet børe være på 100 cm eller 180-250 liter. Det bør have en opsætning der er fyldt med stenopsætninger hvor der er masser af sprækker og huler. Brug koral sand for at holde vandet alkalisk . Brug et filter der kun skaber lidt eller ingen vandbevægelse. Robuste planter med kraftige blade, eller planter der vokser godt I hårdt vand. Der bør foretages jævnlige vandskift. 

Planter:
Vallisneria samt Anubias og Java mos er de planter der er bedst egnede..

Fisk:
Malawi cichlider

 

Central Amerikansk Flod (Blødt/middelhårdt vand)

Central Amerika har mange floder der flyder fra regnskove og højland.
Cichliderne I disse floder er ikke så aggressive som cichliderne I de central Amerikanske søer.

Vandet:
pH: 7.0-7.8,

Hårdhed 5-10 dH

Temperatur 22-26 C

Krav til Akvariet:
Akvariet bør være stort med en del åben svømmeplads , trærødder, sten samt fint grus eller sand. Der bør være moderat vandbevægelse, og filteret bør have en relativ stor filterkapacitet. Mht. Lys, bør der være kraftig belysning.
 
Planter:
Vallisneria, Cabomba, Nogle sværdplanter i Echinodorus familien.

Fisk:  Levendefødende fisk ,  Sugemaller blandt andet Alm. Sugemalle (Ancistrus),Dværg sugemaller (Otocinclus)  som de der er bedst for nybgynderen).  
 

  

Central Amerikansk sø (meget hårdt)

Central Amerika har mange store søer. Søerne er fyldt med klipper og har hårdt alkalisk vand. Chikliderne I disse søer er generelt meget territoriale og aggressive, hvorfor de ikke bør sættes sammen med fredelige fisk som f.eks. levendefødende fisk.

Vandet:
Ph 7.5-8.2,

Hårdhed 15-25 dH,

Temperatur 24-27 C

Krav til Akvariet:
Akvariet bør være fyldt med store klippe strukturer. Bundlaget skal være fint grus eller sand. Der bør ikke være meget vandbevægelse.

Planter:
Der er meget få planter I disse søer, pga. det meget hårde vand. Planter vil desuden blive spist og ødelagt af chikliderne. Hvis du derimod vælger at sætte levendefødende fisk i akvariet, kan du sagtens beplante det med alm. akvarieplanter.

Fisk:
(Ancistrus, Otocinclus, Panaque, m.f..), Levendefødende fisk Platy såsom Sejlfinne molly, guppy, sværddrager.

 

 


Syd Amerikansk Klarvands Strøm (hårdt - blødt vand)

Vandet:
pH 6.9-7.3,

Hårdhed 5-12 dH,

Temperatur 24-28 C

Krav til akvariet :
God filtrering som holder vandet klart og kun skaber en smule vandbevægelse. Det anbefales også at ilte vandet rigtigt god, evt. vha. en diffusor.
Belysningen bør være kraftig og beplatningen skal være tæt. Bundlaget skal helst være fint grus. Derudover anbefales det at placere nogle få stykker træ. 

Planter:
Sværdplanter, f.eks. amazon sværdplanten , Ceratophyllum demersum,  Cabomba caroliniana, Vallisneria.

Fisk:
Ancistrus, Hypostomus, Otocinclus,m.fl., Corydoras maller , Tetraer såsom Rød neon, neon tetra, Kejsertetra, smoking tetra , Fantom tetra m.fl..

 

Mere inspiration her .

 

Copyright © 2006 Akvarieleks.dk Senest opdateret: 08. december 2009

Firkanterne du kan se øverst på alle siderne, skal illustrere at akvariehobbyen drejer sig om at finde en god sammenhæng, mellem antal fisk, akvariestørrelse, udstyr og en del andre faktorer. Læs mere om disse her på siden.